Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Fornemt internationalt sølvlabel til Copenhagen Half Marathon


Foto: Marcos Lemus

Oven på en succesfuld premiere i 2015 er holdet bag Copenhagen Half Marathon i fuld gang med at arrangere 2016-udgaven af hele Danmarks nye verdensklasseløb. Erfaringerne fra sidste år analyseres, og alle detaljer justeres, så det populære halvmaraton bliver endnu bedre. En af opgaverne er at udskifte sidste års bronzelabel med det endnu mere prestigefyldte sølvlabel, som Det Internationale Atletikforbund, IAAF, netop har tildelt løbet.  

IAAF uddeler bronze-, sølv- og guldlabels til gadeløb ud fra en række kriterier som bl.a. selve ruten, løbets organisering, teknisk afvikling af løbet, tv-transmission, elitefelt og en lang række andre faktorer, som Cph Half dermed i høj grad lever op til.  

Beautiful Place – Beautiful Race
Så enkelt beskriver en af verdens førende og mest erfarne løbstekniske eksperter, David Katz, Copenhagen Half Marathon og fortsætter: ”Copenhagen Half Marathon har fuldt fortjent sølv, for det er kort fortalt et af verdens bedste løb. Du føler dig særdeles velkommen og fornemmer varme og hjertelighed, hvilket er meget attraktivt, når man kommer som løber fra udlandet. Det er unikt og særdeles svært at skabe denne stemning som løbsarrangør. Derudover er Cph Half ualmindelig godt organiseret - samarbejdet mellem klub og forbund (Sparta og Dansk Atletik Forbund, red.), fungerer ekstraordinær godt”.

David Katz, der til daglig arbejder i Det Internationale Atletik Forbund, var i København i forbindelse med Copenhagen Half Marathon i 2015 og gennemgik især alle tekniske detaljer i dagene omkring premieren på Nordens første gadeløb med den fornemme internationale blåstempling.

Proceduren for de internationale labels for gadeløb er, at et løb skal tildeles bronze, sølv og guld i nævnte rækkefølge og ikke kan springe et niveau over. Holdet bag Cph Half har da også en klar ambition om, at man i 2017 tager det sidste skridt og modtager synligt bevis på, at Danmark har et af verdens bedste løb.

”Vi er stolte over at Copenhagen Half Marathon nu har fået tildelt et sølvlabel fra IAAF. Det betyder jo, at vi er på rette vej i forhold til at opnå absolut verdensklasse i teknisk afvikling, hvilket forhåbentlig er tydeligt for alle deltagere i vores løb”, udtaler direktør i Dansk Atletik Forbund, Jakob Larsen.
 
Copenhagen Half Marathon vil fortsat have en superhurtig, rekordegnet rute. Løbet formåede i sit debutår at levere de bedste eliteresultater blandt alle europæiske halvmaraton løb (kilde: all-athletics.com).
 
Fakta om Copenhagen Half Marathon

 

Gå til hjemmesiden for Copenhagen Half Marathon


Foto: Deniz Balbay

Foto: Matthew James

Opret kommentar til denne artikel

29. januar 2016  14:01

     

Nyhedsarkiv

14.05.2016 20:13Konkurrencer på TracktimeLæs nyheden
21.04.2016 10:0425 år med IRONMAN LanzaroteLæs nyheden
17.04.2016 09:51Vejleløbet runder flot jubilæumLæs nyheden
03.04.2016 15:46Topresultater til triathlontalenter i PortugalLæs nyheden
03.04.2016 10:27Dansk triathlet tæt på OLLæs nyheden
21.03.2016 11:26Dansker i spidsen for IRONMAN i Norden, Polen og BaltikumLæs nyheden
08.03.2016 10:43Bilfri by til Copenhagen Half MarathonLæs nyheden
23.02.2016 08:47Nordisk mesterskab i triathlon til FredericiaLæs nyheden
18.02.2016 19:45Nye faciliteter og opgraderinger på Club La SantaLæs nyheden
04.02.2016 09:13Olympisk triatlondistance til AarhusLæs nyheden
06.12.2015 21:55Fredericia talenter udtaget til Team Danmarks talentprogramLæs nyheden
01.12.2015 16:22Giv dig selv og dine kære en unik oplevelse i julegaveLæs nyheden
23.11.2015 17:06Løb julen i møde i MiddelfartLæs nyheden
08.10.2015 19:32380 kilometer langs hele den jyske vestkyst på 72 timerLæs nyheden
28.09.2015 18:14Verdensmesterskab til Fredericia Triathlon TeamLæs nyheden
20.09.2015 14:504. plads til Junior-VM i triatlonLæs nyheden
12.09.2015 17:23Drømmen om Hawaii i hjertet af AarhusLæs nyheden
11.09.2015 20:44Copenhagen Half Marathon: Kenyansk verdensstjerne bebuder supertidLæs nyheden
19.03.2015 15:21Danmark er verdens største Ironman-nationLæs nyheden
18.03.2015 06:05Millionbidrag løfter Copenhagen Half MarathonLæs nyheden