Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Livet slutter ikke efter et kræftforløb


Foto: The Dudes Media

Humøret er højt hos Charlotte Bircow. Om under to uger skal hun for anden gang i år prøve kræfter med en Ironman og 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb, når hun den 24. august er på hjemmebane ved KMD IRONMAN Copenhagen.

Ironman havde aldrig været i hendes tanker før hun for tre år siden fik konstateret brystkræft. Hun gennemgik kemo- og strålebehandling og er i dag rask. Lægerne sagde, at hun nok aldrig kunne komme i samme form igen, og den melding var en udfordring, hun ikke kunne lade ligge.

- Jeg er en meget positiv person, der prøver at se så lyst på tingene som jeg overhovedet kan. Jeg fik kræft og skulle gennem et langt sygdomsforløb, men jeg vælger jo selv, hvad jeg har lyst til at gøre med mit liv herfra, og livet slutter ikke efter et kræftforløb. Da lægerne sagde, at jeg nok ikke kunne komme i samme form igen ville jeg finde ud af, hvad jeg egentlig kunne, og da jeg har været meget på Lanzarote stillede jeg op i IRONMAN Lanzarote i maj, fortæller Charlotte Bircow.

Fokus er ikke på at være hurtig
Altid smilende Charlotte Bircow kom igennem IRONMAN Lanzarote på 17 timer og 21 minutter og lavede ifølge hende selv alle begynderfejlene. Men for Charlotte Bircow handler det ikke om tider og rekorder.

- Jeg ved, at jeg ikke gør det så hurtigt som andre, men jeg kommer igennem, og det betyder noget for mig. Jeg havde det fantastisk efter Lanzarote, hvor mine venner, familie og jeg selv tudede, da jeg kom i mål. Det handlede ikke om præstationen, men om hvor godt jeg havde det efter min kræftsygdom. Det var en meget fed oplevelse at være med selvom det var en meget lang og hård dag, siger hun.

Efter den hårde kræftbehandling, hvor hun blandt andet modtog strålebehandling 36 gange, var kroppen slidt og hun havde fået nedsat lungefunktion som følge af stråleskader.

- Jeg gennemgik både operation og fik kemo og stråler. Man hiver alt ud af kroppen, og nu stod jeg pludselig i en situation, hvor min lungefunktion var nedsat med 10-15 %, og så måtte jeg se, hvad jeg kunne gøre ved det. Jeg kan da mærke det, når jeg kører op ad bjergene, hvor jeg sakker bagud, men ligeud går det fint, selvom jeg hiver efter vejret i forhold til hvad jeg ellers kunne. Men vi kan ikke ændre på hvad der er sket, og så gælder det om at få det bedste ud af det, fortæller Ironwoman Charlotte Bircow, der samtidig er blevet en inspiration for mange i lignende situationer.

Inspiration for andre
Dagligt hører Charlotte Bircow fra personer der har været eller er syge af kræft.

- Jeg har fået rigtig meget respons på mit eget forløb, og bliver dagligt kontaktet af folk, der er ramt af kræft, og jeg hjælper dem gerne så godt jeg nu kan. Det er dejligt at kunne være en inspiration for andre og kunne skabe et håb for andre, for kræft er en forfærdelig sygdom, og det er hårdt og skidesynd for dem, der bliver ramt. Jeg er kommet godt igennem min kræftsygdom, men jeg har været heldig at det blev opdaget tidligt, og så har jeg været i god form, så jeg kom lettere igennem forløbet. Man skal passe godt på sig selv, holde sig i form og spise sundt, samt være glad og se positivt på tingene, for det kan gøre, at man kommer lettere igennem, siger hun. 

Festen i København 
Charlotte Bircow elsker at træne udendørs og at svømme og cykle, og selvom hun aldrig bliver stor fan af at løbe, er hun blevet bidt af triatlonsporten.

- Der ligger så meget godt i denne her fede sport. Det er en meget social sport, hvor folk er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden på den rejse, vi alle kommer på. Jeg var aldrig kommet igennem træningen hvis jeg ikke havde så gode træningskammerater og socialt er det en meget givende sport, mener hun.

- Alle dem jeg har trænet med kører i København og jeg stiller til start igen, fordi jeg havde lyst til at få en fed oplevelse med de mennesker, jeg har trænet med. Jeg glæder mig til at møde en masse mennesker og til feststemningen på ruten," siger Charlotte Bircow. 

Fakta, Charlotte Bircow
- 53 år- Foredragsholder og sundhedsekspert.
- Blev i 90'erne Danmarkskendt for sine Balder af Stål fitnessvideoer som faktisk har 25 års jubilæum til januar.
- Er raskmeldt nu. Fik konstateret kræft 19. april 2011. Den 1. december 2014 er det tre år siden hun stoppede behandlingerne.
- Læs mere på charlottebircow.com  

Gå til hjemmesiden for KMD IRONMAN Copenhagen

Opret kommentar til denne artikel

12. august 2014  19:08

     

Nyhedsarkiv

18.09.2014 04:36Vind startnummer til Lillebælt HalvmarathonLæs nyheden
17.09.2014 08:0532Gi og Challenge Denmark indgår samarbejdeLæs nyheden
11.09.2014 20:12Halv ironman i Helsingørs historiske omgivelserLæs nyheden
09.09.2014 14:08KMD IRONMAN Copenhagen 2015 udsolgt på få dageLæs nyheden
27.08.2014 05:55Fornem OL-hæder til triathletLæs nyheden
21.08.2014 05:39OL-guld til Danmark i triathlonLæs nyheden
20.08.2014 20:23Ironman skal hjælpe krigsveteraner tilbage til livetLæs nyheden
19.08.2014 19:41Dansk kvartet tager kampen op med de udenlandske favoritter til KMD IRONMAN CopenhagenLæs nyheden
19.08.2014 14:22Fantastisk bronze til triathlontalent ved ungdoms-OLLæs nyheden
14.08.2014 20:12Team Tvilling deltager i KMD IRONMAN CopenhagenLæs nyheden
08.08.2014 21:16Vind sportsenergi fra 32GiLæs nyheden
08.08.2014 09:33Tysk stjerne til start ved KMD IRONMAN CopenhagenLæs nyheden
05.08.2014 19:00KMD 4:18:4 sætter rekord igenLæs nyheden
03.08.2014 13:12Team Tinkoff-Saxo forlænger med bjergkongeLæs nyheden
30.07.2014 19:251.500 løber gennem København i kampen mod kræftLæs nyheden
24.07.2014 20:50Rafal Majka vinder bjergtrøjenLæs nyheden
24.07.2014 05:28Olympisk legende kaster sig ud i Ironman den 24. augustLæs nyheden
22.07.2014 18:13KMD IRONMAN Copenhagen skaber boom i turismenLæs nyheden
17.07.2014 20:21Internationalt felt ved KMD Ironman CopenhagenLæs nyheden
15.07.2014 21:59Verdens største IRONMAN-triatlonfestival finder sted i KøbenhavnLæs nyheden