Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Olympisk legende kaster sig ud i Ironman den 24. august


Foto: Martin Paldan

Vi kender ham fra robåden, hvor han med kraftfulde tag i åren glider gennem vandet på vej mod endnu en medalje sammen med Guldfireren. Nu venter en anderledes udmarvende udfordring for Eskild Ebbesen, der fra 1994-2012 har vundet utallige mesterskaber og medaljer til Danmark med letvægtsfireren: 5 OL-medaljer, heraf tre af guld, samt seks verdensmesterskaber er det bl.a. blevet til for Eskild Ebbesen, der stoppede sin ro-karriere efter OL i London i 2012.

- Læs mere: Verdens største Ironman-triathlonfestival finder sted i København

Den stærke atlet har i en alder af 42 år og en status som pensioneret fra elitesporten stadig en jernmands fysik, og guld-manden har meldt sig til KMD Ironman Copenhagen den 24. august, hvor han skal gennemføre 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb.

Ironman i baghaven
"Jeg har altid været glad for at træne hårdt og holde min fysik og mentale styrke ved lige med sportslige udfordringer, og Ironman er en af de ultimative udfordringer både fysisk og mentalt. Der er mange i min omgangskreds som snakker om Ironman og har prøvet det, og jeg tror, det er noget helt specielt at prøve, så nu vil jeg se, hvor hurtigt jeg kan lave en Ironman," siger den konkurrenceglade eks-guldroer, der er stor fortaler for, at man generelt dyrker motion for at holde sig sund og rask. Selv har han en fordel efter 25 års udholdenhedstræning.

 "Jeg kan godt lide at dyrke triatlon og jeg kan udnytte 70-80 % af det jeg har opbygget og lært gennem roningen. Det er min motor, iltoptagelsen, erfaringen og træningsmentaliteten, hvor der er en god overførselseffekt selvom roning er 6 minutter og IRONMAN er 8-10 timer. Det er nyt og spændende og jeg kan hele tiden optimere og mærke en udvikling på mig selv, og det er meget motiverende for mig," siger atleten, der selv er uddannet humanfysiolog og arbejder med træning, motivation og præstation i sit civile liv.
 
Disciplinerne
"Svømning er nok den disciplin, jeg rent mentalt har det sværest med, og jeg synes de andre discipliner er sjovere at træne, men jeg føler mig rimelig talentfuld inden for svømning, så jeg får gode resultater af relativt begrænset træning. Rent fysisk har jeg sværest ved at løbe, men det er jo dejlig nemt at gå til og jeg kan godt lide det, men jeg får dog ikke samme respons på løbet som de andre discipliner. Det er i cyklingen, jeg har den største fordel - både fra roning, hvor vi jo lægger et enormt tryk med benene, og så er det dét, jeg rent fysisk har nemmest ved."

Træningen
"Jeg har ligget på 7-10 timer om ugen indtil nu, og
jeg er tilfreds med min form. Jeg har altid været god til at putte intensitet ind i træningen, så jeg kører mange intervaller og seancer med alt hvad den kan trække, og det er vitigt for at holde min form fra roningen kørende. Jeg satser på at få lagt nogle flere timer de næste uger, så jeg er klar."

Hjemmebanen og tilskueropbakningen
"Det bliver rigtig stort at køre i København så tæt på hvor jeg bor. Jeg cyklede de 180 km sidste år som en del af en stafet, og det var super fedt, at der var så mange mennesker på ruten, der heppede og skabte en fed stemning. At få lov at lave en Ironman i nabolaget og hvor man træner til daglig er helt fantastisk, og giver dem man kender mulighed for at komme ud og se det hele. Specielt på løberuten har jeg som tilskuer set, hvor vildt mange mennesker der hepper, og det bliver rigtig fedt at mærke den stemning som deltager, og så det kan godt være, at jeg lige tænker mig om en ekstra gang, inden jeg holder en pause på løberuten," siger Eskild Ebbesen med et grin.

Om at konkurrere som 'pensionist'
"Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og træne hårdt. Hvis jeg ikke har en konkurrence at træne imod får jeg ikke trænet lige så meget, men det altafgørende for mig er, at jeg lægger noget energi i det og efter mine forudsætninger gør det så godt, som jeg overhovedet kan. Jeg gør ikke noget uden det er 100 procent."

Foto er fra sidste års KMD Ironman Copenhagen, hvor Eskild Ebbesen deltog i en stafet for at sætte fokus på diabetes for non-profit organisationen JDRF. Her cyklede Ebbesen den 180 km på 4 timer, 26 minutter og 43 sekunder. 

Opret kommentar til denne artikel

KMD IRONMAN Copenhagen skaber boom i turismen
Internationalt felt ved KMD Ironman Copenhagen
Verdens største IRONMAN-triatlonfestival finder sted i København

24. juli 2014  05:07

     

Nyhedsarkiv

19.08.2014 19:41Dansk kvartet tager kampen op med de udenlandske favoritter til KMD IRONMAN CopenhagenLæs nyheden
19.08.2014 14:22Fantastisk bronze til triathlontalent ved ungdoms-OLLæs nyheden
14.08.2014 20:12Team Tvilling deltager i KMD IRONMAN CopenhagenLæs nyheden
12.08.2014 19:42Livet slutter ikke efter et kræftforløbLæs nyheden
08.08.2014 21:16Vind sportsenergi fra 32GiLæs nyheden
08.08.2014 09:33Tysk stjerne til start ved KMD IRONMAN CopenhagenLæs nyheden
05.08.2014 19:00KMD 4:18:4 sætter rekord igenLæs nyheden
03.08.2014 13:12Team Tinkoff-Saxo forlænger med bjergkongeLæs nyheden
30.07.2014 19:251.500 løber gennem København i kampen mod kræftLæs nyheden
24.07.2014 20:50Rafal Majka vinder bjergtrøjenLæs nyheden
22.07.2014 18:13KMD IRONMAN Copenhagen skaber boom i turismenLæs nyheden
17.07.2014 20:21Internationalt felt ved KMD Ironman CopenhagenLæs nyheden
15.07.2014 21:59Verdens største IRONMAN-triatlonfestival finder sted i KøbenhavnLæs nyheden
07.07.2014 19:36Populært løb i Horsens skifter navn og ruteLæs nyheden
17.06.2014 10:14Svømmeruten til Challenge Denmark indvietLæs nyheden
17.06.2014 05:20Kongebroløbet - Motionsløbet for alleLæs nyheden
11.06.2014 21:31Svømmeruten til Challenge Denmark indvies fredagLæs nyheden
22.05.2014 15:34Odenses populære cityløb er tilbageLæs nyheden
19.05.2014 20:41Kæmpe glæde hos OL-danskereLæs nyheden
18.05.2014 16:18Triathlontalenter klar til ungdoms-OLLæs nyheden