Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Verdens største IRONMAN-triatlonfestival finder sted i København

Verdens største IRONMAN-triatlonfestival begynder om lidt over fem uger i København. Allerede nu er over 8.000 deltagere tilmeldt den største Ironman i Nordeuropa, KMD IRONMAN Copenhagen (3.000), samt Skandinaviens største motionstriatlon, KMD 4:18:4 (5.000).

"På kun fem år har vi bygget KMD IRONMAN Copenhagen og KMD 4:18:4 op til at være verdens største triatlonfestival under IRONMAN-brandet med tæt på 10.000 deltagere. Det er blevet en verdensklasse event med et stort internationalt potentiale, vi kun lige er ved at forløse. Kombinationen af den legendariske IRONMAN-distance med motionsvenlige KMD 4:18:4 inviterer deltagere på alle niveauer til at tage del i den københavnske triatlonfest," siger direktør i IRONMAN Denmark, Thomas Veje Olsen.

Torsdag den 21. august klokken 18.00 i Amager Strandpark lyder startskuddet til det, der bliver den største IRONMAN-triatlonfestival i verden, og allerede her 5 uger før de første triatleter sendes afsted, er sidste års events blevet overgået på deltagerantal.
I 2013 deltog over 7.500 deltagere i triatlon de fire dage i København og Nordsjælland, mens tallet ventes at blive over 9.500 i år.

IRONMAN udsolgt på få timer
KMD IRONMAN Copenhagen er triatlon på den klassiske Ironmandistance og består af 3,8 km havsvømning, 180 km cykling og 42,2 km løb.

Der har været udsolgt længe, da stævnet blev udsolgt på seks timer i august 2013. Mere end 3.000 deltagere sætter rekord i København søndag den 24. august i det, der er Nordeuropas største IRONMAN.

Næsten halvdelen er fra udlandet
Hele 40 % af deltagerne kommer fra udlandet og det er kun lignende løb i Klagenfurt i Østrig, Frankfurt i Tyskland og Nice i Frankrig, som kan konkurrere med KMD IRONMAN Copenhagen på størrelsen. Begge er veletablerede løb med mere end 12 år på bagen.
Målsætningen for de ambitiøse arrangører af KMD IRONMAN Copenhagen er, at 50 % af deltagerne allerede fra 2015 skal komme fra udlandet.

KMD 4:18:4 - Skandinaviens største motionstriatlon
Det motionsvenlige format med 400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb tiltrækker mange forskellige motionsinteresserede mennesker, og allerede nu, med fem uger til første dag med KMD 4:18:4 i København, er der næsten 5.000 tilmeldte deltagere. Dermed er rekorden fra sidste år med 4.500 deltagere i København slået, og formentlig vil omkring 6.500 danskere give sig i kast med KMD 4:18:4 fra torsdag til lørdag den 21.-23. august.

Fakta:
- Det er 5. år IRONMAN Denmark (tidligere YWC Sports) arrangerer triatlon på Ironman-distancen i København: 3,8 km havsvømning, 180 km cykling og 42,2 km løb.
- KMD IRONMAN Copenhagen finder sted for andet år, og for danske og udenlandske amatører er der 50 pladser på spil til VM, IRONMAN Hawaii, den 11. oktober 2014.
- Der er mere end 3.000 deltagere tilmeldt i år.
- I alt vil omkring 9.500 mennesker tage del i det, der er verdens største triatlonfestival under IRONMAN.
- Det er den eneste IRONMAN i verden afholdt i en hovedstad.

Hvad er IRONMAN:
- Langdistancetriatlon der blev født på Hawaii i 1978.
- Over 110 IRONMAN og IRONMAN 70.3 events i verden.
- Over 30 lande fordelt på 6 kontinenter arrangerer IRONMAN events i dag.
- Hvert år konkurrerer mere end 100.000 atleter i IRONMAN events.
- IRONMAN har både den hele distance og halve distance:
- Den originale distance består af 3,8 km (2,4 miles) svømning i åbent vand, 180 km cykling (112 miles) og 42,2 km (26,2 miles) afsluttende maraton - i alt 140,6 miles eller 226 km).
- Den halve hedder 'IRONMAN 70.3', hvilket hentyder den samlede distance miles hele konkurrencen består af: 1,9 km svømning (1,2 miles), 90 km cykling (56 miles) og 21,1 km løb (13,1 miles). 

Gå til hjemmesiden for KMD Ironman Copenhagen

Opret kommentar til denne artikel

15. juli 2014  21:07

     

Nyhedsarkiv

12.08.2014 19:42Livet slutter ikke efter et kræftforløbLæs nyheden
08.08.2014 21:16Vind sportsenergi fra 32GiLæs nyheden
08.08.2014 09:33Tysk stjerne til start ved KMD IRONMAN CopenhagenLæs nyheden
05.08.2014 19:00KMD 4:18:4 sætter rekord igenLæs nyheden
03.08.2014 13:12Team Tinkoff-Saxo forlænger med bjergkongeLæs nyheden
30.07.2014 19:251.500 løber gennem København i kampen mod kræftLæs nyheden
24.07.2014 20:50Rafal Majka vinder bjergtrøjenLæs nyheden
24.07.2014 05:28Olympisk legende kaster sig ud i Ironman den 24. augustLæs nyheden
22.07.2014 18:13KMD IRONMAN Copenhagen skaber boom i turismenLæs nyheden
17.07.2014 20:21Internationalt felt ved KMD Ironman CopenhagenLæs nyheden
07.07.2014 19:36Populært løb i Horsens skifter navn og ruteLæs nyheden
17.06.2014 10:14Svømmeruten til Challenge Denmark indvietLæs nyheden
17.06.2014 05:20Kongebroløbet - Motionsløbet for alleLæs nyheden
11.06.2014 21:31Svømmeruten til Challenge Denmark indvies fredagLæs nyheden
22.05.2014 15:34Odenses populære cityløb er tilbageLæs nyheden
19.05.2014 20:41Kæmpe glæde hos OL-danskereLæs nyheden
18.05.2014 16:18Triathlontalenter klar til ungdoms-OLLæs nyheden
28.04.2014 22:56Fra sygeseng til sejrsgangLæs nyheden
14.04.2014 19:51Challenge Family returnerer til DanmarkLæs nyheden
09.04.2014 19:31Flot nominering til Fredericia Triathlon TeamLæs nyheden