Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Løbeskader i knæ

om de fleste andre løbeskader, opstår løbsrelaterede knæskader på grund af de mange gentagne ensartede belastninger. Ved moderat og jævnt stigende belastning samt regelmæssig hvile vil kroppens væv blive styrket, men trænes der for hårdt, udsættes kroppen for mere belastning end vævet kan modstå. Det er især senevæv, der rammes, fordi det styrkes meget langsommere end muskelvæv. Som omtalt i artiklen om løbeskader i foden er de typiske løbeskader lokaliseret achillessenen og svangsenen og i den senede del af skinnebensmusklerne. Også i knæet opstår løbeskaderne typisk i senevævet.Det kan umiddelbart synes ulogisk, at senevæv, der er en meget stærk vævstype og kan modstå et ekstremt stort træk, overbelastes hyppigere end de andre vævstyper (muskler og knogler). Men der er en helt simpel forklaring på dette fænomen. Det som afgør, hvor hurtigt kroppens væv bliver stærkere, er mængden af de næringsstoffer, som kan tilføres. Næringsstofferne afgives via blodet, så det væv der har den største blodgennemstrømning, bliver hurtigere stærkt. Blodgennemstrømningen til de forskellige vævstyper sker i følgende prioriterede rækkefølge:

  • Muskelvæv
  • Knoglevæv
  • SenevævDa senevæv har en meget lille forekomst af blodkar, er blodgennemstrømningen, og dermed tilførslen af næringsstoffer, således meget mindre i senevæv end i muskel-og knoglevæv. Er der sket en skade i form af mikrooverrivninger i senevævet, heler dette langsommere op, end hvis der er tale om små overrivninger i muskelvævet, og årsagen til at skader i senevæv kan strække sig over adskillige måneder.


Nedsætter man træningsmængden eller holder fuld pause, vil symptomerne på skaden forsvinde, men dette er ikke ensbetydende med, at vævet er tilbage til fuld styrke. Man kan imidlertid være fristet til at genoptage træningen for tidligt. Netop dette er den klassiske fejl, som mange skadesramte løbere begår. Man bør istedet gradvist øge træningsmængden. Hvor hurtigt man kan tillade sig at øge træningsmængden, afhænger af skadens omfang. Generelt sagt vil man kunne øge mængden hurtigere ved en lille skade end ved en større skade. Men i alle skader indgår en kombination af individuelle faktorer, hvorfor skaden bør vurderes konkret.

Det kan være en fordel at skrive træningsdagbog under et genoptræningsforløb. Med den kan man følge sin udvikling i belastningsøgningen og dermed finde ud af, om der er en sammenhæng mellem symptomers tilbagevenden og en intensivering i træningen. At føre en sådan dagbog behøver ikke at tage mere end et minut pr. løbetur, da det vigtigste er at vide noget om:

A) Træningsmængde og -form (f.eks. "5 km. løb i langsomt tempo" eller "30 min. løb i bakket terræn, moderat tempo").

B) Kroppens svar på træningen (ømhed eller smerte under træningen samt evt. næste dag).

Gem iøvrigt dine optegnelser. Får du senere en skade, kan du gå tilbage til tidligere træningsdagbøger og lære af erfaringerne med tidligere genoptræningsforløb.


Løberknæ


På ydersiden af låret løber et bredt og kraftigt senebånd. Senen har en meget vigtig stabiliserende funktion af benet, specielt når det belastes med kropsvægten ved løb, hvorfor det typisk er meget stramt.

Senebåndet dannes oppe ved hoften af senevæv fra baldemusklerne og løber langs ydersiden af låret, ned forbi knæet, hvorefter det hæfter på underbenet. Ved knæet kommer senen i berøring med det nederste af lårbensknoglen, som her har et stort fremspring. Når vi bevæger knæet fra strakt stilling og ind i en moderat bøjning (flektion), vil senen nu gnide hen over dette knoglefremspring. Den konstante friktion forstærkes desuden ved at senen ligefrem kan smutte henover knoglen, når knæet bøjes mere end 30gr. Ved løb bøjes knæet mere end 30gr., hvad der netop er forskellen mellem løb og gang. Dette betegnes i fagkredse som "30 graders flektionshelvede".


Symptomer


Løberknæ er karakteriseret ved smerter/ømhed på ydersiden af knæet, mange gange også strålende op langs ydersiden af låret. Symptomerne optræder i starten først efter nogen tids løb og forsvinder igen når man holder op med at løbe. Smerterne er altså direkte relateret til den konstante bøjning af knæet. Senen vil nede ved knæet være trykøm og i mange tilfælde føles mere opspændt end det modsatte bens. Får irritationstilstanden lov til at udvikle sig, vil smerterne optræde tidligere og tidligere under løbeturen og til sidst være mere eller mindre konstant under løb. I et sådant fremtædent stadie vil man i dagligdagen også være generet af skaden. Med undtagelse af de helt lette tilstande vil man kunne fremprovokere symptomerne ved at stå og skiftevis bøje og strække knæet i nogle minutter.


Årsager og behandling


Da skaden opstår pga. den gentagne friktion, vil årsagen til denne tilstand stort set altid kunne relateres til træningsmængden. Stor træningsmængde med den ensartede friktion er særdeles disponerende, hvorfor det primære behandlingstiltag bør være en nedsættelse af træningsmængden. Der lægges lidt mere vægt på end nedsættelse af kilometermængden end løbetempoet -det er jo antallet af friktioner hen over knoglen der primært skal nedsættes.

Løb i bakket terræn og på skrånende underlag, som f.eks. en strandbred eller cykelsti, giver et ekstra stort træk i senen og øge risikoen for en løberknæ.

Vinklen i knæene kan også disponere til denne skade, hvorfor bådehjulbenede og kalveknæede løbere udgør en risikogruppe. Begge typer vil på forskellig måde sætte stræk på senen og dermed øge friktionen.

Slidte og udtrådte sko kan øge denne tendens, og bør derfor udskiftes. Desuden bør man sikre sig at løbeskoene er konstrueret netop til den type fod man har. Stabile antipronationssko til løbere der falder indad på foden og fleksible sko til løbere med en stiv fod og tendens til hjulben.

Årsagen kan også skyldes et ekstra stramt senevæv. Udspændingsøvelser for netop denne senestruktur vil være relevant. Men . . . senen er meget svær at udspænde. Derfor kan det anbefales at senebåndet udspændes og smidiggøres under fysioterapeutisk vejledning.

For at dæmpe irritationen og dermed undgå en yderligere opspændthed i vævet, bør området nedkøles efter hver træningstur med en ispose (med et stykke stof om) i ca. 20 min. umiddelbart efter træning.


Springerknæ


Denne skade er langt fra forbeholdt springere. Den skyder med spredehagl og rammer derfor vidt forskellige idrætter, hvor den eneste fællesnævner er et kraftigt og/eller vedvarende brug af musklerne på lårets forside.

Den store muskel på forsiden af låret (den firhovede knæstrækker) har et forløb, der går fra hoften, ned over forsiden af lårbensknoglen for, nede ved knæet, at samle sig til en kraftig sene som omkranser knæskallen og er med til at holde denne på plads. Fra knæskallen fortsætter senen endnu en 3-6 cm. nedad, før den hæfter sig på forsiden af den øverste del af underbenet, lige der hvor man kan mærke en markant "knold".

Hver gang lårmuskulaturen bruges, enten for at strække knæet eller for at holde igen på det når det tvinges ud i en bøjning, vil der ske et træk i senevævet. Selvom senevævet over og under knæskallen hører til en af kroppens absolut stærkeste, kan det dog ikke modstå de mange gentagne trækbelastninger. Ved løb belastes lårmusklen og senevævet under landingsfasen i et forsøg på at forhindre knæet i at kollapse. Belastningen isoleret er ikke ekstrem, men gentages denne ekstremt mange gange, som under løb, kan senevævet udsættes for mikrooverrivninger, som oftest ved knogletilhæftningerne


Symptomer


Ømhed eller smerte indenfor et meget afgrænset område lige over eller under knæskallen, der hvor senen støder op til knæskallen eller omkring den øverste del af knoglefremspringet på underbenet. Symptomerne optræder ved kraftig belastning, dvs. i landingen ved spring både opad og fremad, ved løb især i meget bakket terræn og i alvorligere tilfælde også ved trappegang (specielt nedad trappe). I grelle tilfælde vil der også være rødme, varme og hævelse i området. Symptomerne er meget identiske med dem der gælder for irritation af slimsækken bag knæskalssenen, dog vil der her være en større hævelse og ømhed på begge sider af senen. Da senevævet som nævnt er ekstra sårbart ved vævsovergange, ses springerknæ ikke kun over og under knæskallen, men i sjældnere tilfælde også et par cm. længere oppe ved muskel/sene overgangen. Symptombilledet er dog det samme, hvilket behandlingen også er.


Årsager og behandling.


For at finde årsagen til denne skades opståen, skal vi, som ved de andre løbsrelaterede skader, først rette blikket mod den belastningsgrad vi udsætter senen for. Det er især ved denne skade den helt dominerende årsag. Løb i bakket terræn er særlig disponerende, hvorfor man bør være ekstra opmærksom på netop dette forhold. Er du på

det sidste begyndt at supplere løbet med anden sportsaktivitet, der er præget af kraftige belastninger af knæet, f.eks. tennis, volleyball eller fodbold, bør dette også tages med i vurderingen, da det kan være netop den ekstra øgning i belastningen der fremprovokerer symptomerne.

Behandlingen vil derfor primært være at nedsætte belastningsmængden og dermed træningen, som til at starte med bør sættes ned med 50%. Løb i bakket terræn skal undgåes. Tag kun eet trin af gangen når du går på trapper -ellers belaster du unødigt. Lad være med at cykle i for tungt gear, det også med til at øge belastningen.

Som nævnt er senevævet irriteret og tilmed let skadet. Meget kraftige og voldsomme strækøvelser vil øge irritationen istedet for at nedsætte den. Hold dig derfor til meget blide udspændingsøvelser gerne flere gange om dagen. Som aflastende træning kan svømning anbefales, da denne sportsgren kun i beskeden grad belaster knæskalssenen.

Når symptomerne i dagligdagen kun er beskedne, er det mest effektive behandlingstiltag specifik træning af knæsenen, som foretages dagligt over flere måneder med gradvis stigende belastningsmængde. Træning af senen hvor musklen arbejder mod en forlængelse (eccentrisk træning) har vist sig mest effektiv. Dette koncept kaldes progressiv eccentrisk træning.

Stå med hælen på et dørtrin og forfoden ned på gulvet så fødderne vinkles nedad. Bøj ned i knæet på eet ben i roligt og kontrolleret tempo. Stræk derefter benet tilbage til udgangsposition, nu på begge ben. Derved fokuseres belastningen til det eccentriske arbejde.

Forslag til træningsprogression:

Uge 1: 2x15 gentagelser

Uge 2-3: 3x15 gent.

Uge 4-6: 3x15 gent. samt 2x15 gent. på et andet tidspunkt af dagen

Uge 7-12: 3x15 gent. to gange om dagen.

Når øvelserne kan udføres 3x15 gentagelser dagligt over en uge uden efterfølgende symptomer kan løbetræningen roligt genoptrages. Vær obmærksom på, at senevævet stadig er langt fra er fuldt styrket, hvorfor løbetræning/belastning bør øges gradvist.


Diffuse knæskalssmerter


Som allerede nævnt under springerknæ kommer der et enormt tryk og træk på henholdsvis knæskallen og senevævet omkring denne ved spring og løb. Det er imidlertid ikke kun senevævet der kan overbelastes, men også der hvor knæskallen gnider mod lårbensknoglen (knæskallens sporing) kan der opstå irritation ved for kraftige gentagne tryk. Da knæskallen ligger indlejret i en dyb fure i lårbenet (føringsfuren) vil et ujævnt tryk af knæskallen mod lårbenet belaste enkelte dele af knæskallen ekstra meget og dermed øge risikoen for en irritationstilstand.


Symptomer


I modsætning til springerknæ er de forreste knæskalsmerter kendetegnet ved at være diffuse og have tendens til at flytte sig noget rundt i den forreste knæregion. Mange løbere tror, at det er dem der er dårlige til at beskrive deres symptomer, men netop dette symptombillede er meget karakteristisk for denne skade. De første tegn på skaden kommer under løb, som regel efter nogen tids løb. Fortsætter man trods ømheden med at løbe, vil symptomerne tiltage for til sidst at gå over i smerte. Slår man over i gang vil symptomerne aftage, men typisk vende tilbage, hvis man forsøger at løbe igen. Ømheden/smerterne vil være stikkende eller jagende.


Årsager og behandling


Selve belastningsgraden er også her det vi først skal rette blikket mod, når årsagerne skal afdækkes. Men det som gør netop denne skade speciel, er de mange meget forskellige faktorer der er disponerende for udviklingen af skaden. Da skaden opstår som følge af et tryk mellem to ledflader og da knæskallens sporing har indflydelse på trykfordelingen af området, bør man se på de forhold der påvirker sporingen. Det vil tage meget lang tid uddybende at gennemgå alle disse forhold, men kort fortalt er det vi som fysioterapeuter er ekstra opmærksom på følgende:
  • Knæskallen skal have fri bevægelighed i føringsfuren. For stramt sene-kapselvæv kan forhindre dette
  • Ubalance i muskelstyrken på forsiden af låret. Er ydersiden af lårmuskulaturen meget stærkere i forhold til indersiden, vil der være et for stort træk udad på knæskallen.
  • Står knæskallen vippet skævt vil der også komme et ujænt tryk på ledflader
  • Er vinklen i knæet meget stor (kalveknæ) kan det også disponere for et uens tryk.
  • Har man tendens til at overpronere (falde for meget indad på foden når man løber) vil det forplante sig op i knæet.


Alle disse faktorer kan virke noget uoverskuelige at skulle forholde sig til og vi vil da også anbefale, at man ved denne skade søger vejledning hos en fysioterapeut. Der er dog visse tiltag man selv kan gøre:
  • Først og fremmest bør man nedsætte træningsmængden. Hold en 3-4 dages pause og start så med at løbe ca. 50% af hvad du plejer.
  • Træning må ikke medføre smerter.
  • Undgå bakket terræn, intervaltræning og skævt hældende cykelstier.
  • Derfor rolige løbeture i jævnt, blødt og fladt terræn.
  • Tænk tilbage på om du har øget belastningen af knæet på andre områder end ved løb. Megen trappegang og cykling kan være udslagsgivende hvis du i forvejen belaster med løb.
  • Se dine løbesko efter. Er de trådt skæve og er det den rigtige type sko du løber i.
  • Har du tendens til at springe et trin over når du går på trapper, bør du ændre dette. Kun eet trin af gangen.
  • Cykling skal modereres og foregå i et let gear.
  • Når symptomerne er forsvundet, bør du gradvist øge træningsmængden. Går du med det samme tilbage til vanligt niveau, vender symptomerne sandsynligvis tilbage.
  • Find andre sportsaktiviteter der ikke belaster knæet så voldsomt. Motionscykling i let gear og svømning er gode alternativer.
 

Opret kommentar til denne artikel

24. november 2009  10:11

     

Nyhedsarkiv

01.12.2009 22:10Breschel skadet på overlevelsesturLæs nyheden
01.12.2009 07:00Heldige vindere udtrukketLæs nyheden
30.11.2009 07:49Dansk seksdagessejrLæs nyheden
29.11.2009 12:13Lisbeth på australsk eventyrLæs nyheden
26.11.2009 10:06Danskerne fastholder føringLæs nyheden
25.11.2009 22:35Lars Michaelsen siger stopLæs nyheden
25.11.2009 06:18Dansk føring i GentLæs nyheden
24.11.2009 19:24Armstrongs Dream TeamLæs nyheden
24.11.2009 11:49Kom igen efter en skadeLæs nyheden
24.11.2009 11:34Løbeskader i underbenetLæs nyheden
24.11.2009 10:49Løbeskader i fodenLæs nyheden
24.11.2009 10:32Hvordan undgår man skaderLæs nyheden
23.11.2009 23:15Dansk triathlon-succes i IsraelLæs nyheden
18.11.2009 13:20Tracktime søger testpersonerLæs nyheden
18.11.2009 07:05Lige ved og næstenLæs nyheden
17.11.2009 10:14Dansk dominans ved NMLæs nyheden
16.11.2009 11:23Advarsel til Chris AnkerLæs nyheden
16.11.2009 07:44Dansk par på tredjepladsLæs nyheden
15.11.2009 21:08Johnsen sejrede down underLæs nyheden
10.11.2009 07:04Forrygende Helle FrederiksenLæs nyheden