Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Økologi


Økologi

Salget af økologiske fødevarer stiger drastisk for tiden. Kombinationen af tidens trend mod øget sundhed og en fornemmelse af at økologi er bedre for verden, har øget salg og produktion ganske eksplosivt de sidste år. Men hvad dækker økologi over og er det virkelig så fantastisk som man kunne forledes til at tro?

Økologi er en landbrugsmetode, hvor der hverken må benyttes kunstig gødning, pesticider, rutine-medicin eller genetisk modificerede organismer. Man forlader sig således på ”gammeldags” metoder, fordi man ikke kan bruge de intensive teknikker, der muliggjorde den oprindelige grønne revolution. Derfor er udbyttet sædvanligvis lavere, og priserne bliver tilsvarende højere. Situationen er lidt anerledes i udviklingslande, fordi deres konventionelle landbrug ikke er særlig effektivt – de har ikke adgang til den nødvendige kemiske bistand.

Økologisk landbrug anses af mange som sundere og mere velsmagende. Det har de fleste undersøgelser kunne afvise, selvom et par har kunne dokumentere at f.eks. æbler smager bedre og visse mejeriprodukter har højere indhold af antioxidanter. Man kunne jo, rent teoretisk, forestille sig, at en frugt, der ikke har udefra kommende stoffer til at beskytte sig mod den onde verden, skruer op for sin egenproduktion af beskyttende phytokemikalier. Det lader dog ikke til at være helt tilfældet, for man har haft svært ved at måle sig til det.  På den anden side er prissituationen sådan, at man for 20 kr får så meget mere konventionel frugt end økologisk at bekymringen ikke er helt relevant, - man kan simpelthen spise mere.

Noget der er mere vigtigt i mine øjne, er at den kemi der bruges i almindelige landbrug er temmelig giftig.  Nu er det efter alt at dømme ikke noget problem i Danmark, men der er temmelig mange mennesker i U-landene, der dør hvert år af netop pesticider. Uanset hvad, så vil et kronisk indtag af små mængder måske i sidste ende blive et problem. Husk at vaske din frugt i alle tilfælde. Desuden skal det lige understreges at økologiske landbrug ikke eliminerer brugen af pesticider helt, de undgår den bare så længe som muligt.

Økologisk kød, æg og mælk har en anelse bedre ernæringsprofil end konventionelle.  Det er især fedtet der skiller sig ud, - økologi giver mere omega-3 i slutproduktet. Det har jeg dog stærkt fodertypen mistænkt for, så uanset om det er økologisk eller ej, vil en høne fodret med rigtig mad i stedet for benmel give et bedre æg. Desuden ser man gerne lidt flere sunde småting såsom vitaminer og antioxidanter, men igen, det er nok snarere foderet.

Så er der hele sagen med naturen.  I almindeligt landbrug vil man målrettet myrde alle uønskede planter og man tager gerne en del vilde dyr og insekter med undervejs. Desuden vil alt det gødning forgifte grundvand og lokale vandsystemer, og alt i alt er det dårlige nyheder for naturen. I den anden ende har vi det økologiske landbrug, der er en del sødere ved naturen, selvom der naturligvis er et par skadeseffekter. Lige for øjeblikket er der dog det store problem at der ikke er mad nok i verdenen, så det bliver ikke foreløbig at den mindre effektive økologi overtager produktionen. Debatten på området raser imidlertid, og visse forskere mener det er muligt. Måske får de en dag ret.

Alt i alt kan vi konkludere at økologiske fødevarer muligvis er en anelse sundere end almindelig mad. Desuden er metoden bedre for naturen, men desværre er den for dyr til det helt rationelt kan betale sig. Nogen produkter smager bedre, og hvis man syntes bedre om tanken, skal man endelig gøre det. Jeg tror i hvert fald det er sundere og jeg anser personligt at konventionelle gulerødder er helt uspiselige. Økologiske spiser jeg derimod med velbehag. 

Opret kommentar til denne artikel

Blåbær
Antioxidanter
Omega-3 og omega-6
Sådan tæller du kalorier

15. juli 2009  00:07

     

Nyhedsarkiv

19.07.2009 20:34Så kom Contador i trøjenLæs nyheden
18.07.2009 21:16Starten udskudt i TransalpLæs nyheden
18.07.2009 19:40BroccoliLæs nyheden
18.07.2009 19:35Glad russer - sur nordmandLæs nyheden
18.07.2009 15:02Topplacering til Signe SøesLæs nyheden
17.07.2009 19:41På cykel for BørnecancerfondenLæs nyheden
17.07.2009 15:51Flot dansk dag i TaiwanLæs nyheden
16.07.2009 21:20Hjælperytterens triumfLæs nyheden
16.07.2009 15:20Kvartet klar til World GamesLæs nyheden
15.07.2009 20:20I en liga for sig selvLæs nyheden
14.07.2009 22:02Kurt-Asle brækkede kravebenetLæs nyheden
12.07.2009 20:59Lisbeth igen på podietLæs nyheden
12.07.2009 19:10Tysk motor i udbrudLæs nyheden
11.07.2009 08:26Lisbeth på hjemmebaneLæs nyheden
10.07.2009 19:25Så nåede man bjergeneLæs nyheden
09.07.2009 18:52Thors hammer slog tilLæs nyheden
08.07.2009 18:12Så fik Voeckler sin sejrLæs nyheden
08.07.2009 09:02Fantastisk start på VMLæs nyheden
07.07.2009 19:43TV-slankerådLæs nyheden
07.07.2009 19:33Astana i ren opvisningLæs nyheden