Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Vane 3: Øg dit energiforbrug!


Termostat

Når det kommer til at tabe sig, er luften tyk af gode råd. Nogen påstår at man kun skal spise gulerødder, andre fastholder suppe, mens atter andre anbefaler at man holder sig fra kulhydrater eller lever af hårdkogte æg. Lad det være slået fast med det samme: det eneste der betyder noget for et vægttab, er at der bliver spist mindre energi end der bruges. At man taber sig af at leve af citroner er der ikke noget som helst mirakuløst i – der er stort set ingen energi i citroner. Til gengæld er der heller ingen proteiner i, og kombinationen af for lidt energi og ingen proteiner betyder at muskelmassen rasler af, hvad der igen betyder at man har lettere ved at tage på når man begynder at spise almindeligt igen. Hele problematikken omkring slankekure er emne for en separat artikel, men jeg vil understrege at energibalancen er den absolut vigtigste enkeltfaktor for fedttab.

Men, så simpelt er det måske alligevel ikke. En kcal er faktisk ikke helt en kcal, for kroppen har forskellige måder at behandle forskellige fødevarer på. Det hele kommer sig af det faktum at kroppen er doven og prøver at strømline alt hvad man spiser ind i de samme stofskifte-kanaler. Derfor vil der ikke være noget særligt energitab ved at spise ren glukose, mens proteiner skal gennem en længere række af omdannelser før det kan bruges til energi. Dette fænomen kaldes ”den termiske effekt”, og den ligger typisk på 10% for maden som helhed. Det viser det sig at protein kræver særligt meget energi at fordøje, og man faktisk kan øge sit energiforbrug en hel del ved at spise meget protein, gerne en 200g om dagen, og måske endnu mere ved specielle diæter.

Fedt har stort set ingen termisk effekt (2-3%), mens kulhydrater ligger en anelse højere. Fibre kræver derimod en del energi at behandle nede i maven, samtidigt med de ikke leverer nogen energi. Det har fået nogen til at påstå at f.eks. selleri indeholder negativ energi, dvs. de kræver mere energi end de giver. Det er en ret søgt forklaring og ville givetvis ikke ville betyde noget selvom det passede. 

Det er også værd at tage med, at visse typer fedt øger forbrændingen uafhængigt. Flerumættet fedt, især omega-3 fra fisk øger både fedtforbrændingen og sænker kroppens fedtproduktion. Desuden er der noget der tyder på at omega-3 smider energi væk ved at øge varmeproduktionen. Desuden er det simpelthen lettere at tabe sig hvis man spiser fisk, tilsyneladende ikke bare på grund af fiskeolien, men også på grund af selve fiskekødet.

Interessant nok er det lettere at tabe fedt på maven hvis man spiser meget fuldkorn end hvis man ikke gør. Årsagen er ukendt, men det er formentlig på grund af fibrenes gavnlige effekt på tarmsystem og immunsystemet.

Desuden er der en særdeles stor gevinst at hente ved at motionere. Hård intervaltræning og vægttræning er meget effektivt, især fordi det kræver mere restitution, og dermed øger stofskiftet i timevis selv efter træning, noget mild konditionstræning ikke gør. Desuden er der en separat hormonel effekt, styret af bl.a. testosteron og væksthormon, der bestemt er værd at tage med.

Desuden er der jo småting som at drikke rigeligt med koldt vand og have for lidt tøj på til daglig. Alting tæller! Desuden er det også foreslået at flere mindre måltider af gangen kan øge effekten en lille smule.

Der er masser af aspekter omkring det her fænomen, og de skal nok blive behandlet grundigere i fremtiden.
 

Opret kommentar til denne artikel

3. marts 2009  14:03

     

Nyhedsarkiv

12.03.2009 15:40Ændring af VanerLæs nyheden
12.03.2009 15:04VanerLæs nyheden
11.03.2009 13:02Skadesfri og tilfredsLæs nyheden
10.03.2009 21:01Lokomotivet satte tempoLæs nyheden
09.03.2009 20:03Holdkaptajnen styrtedeLæs nyheden
08.03.2009 21:55Flot debut for Michael MørkøvLæs nyheden
08.03.2009 18:11Den suveræne favoritLæs nyheden
07.03.2009 19:07Lisbeth er tilbage !Læs nyheden
03.03.2009 17:40Cancellara sat udenforLæs nyheden
03.03.2009 14:28Vane 4: Spis mere fuldkorn!Læs nyheden
03.03.2009 14:12Vane 2: Spis mindre sukker!Læs nyheden
03.03.2009 14:09Vane 1: Spis mere frugt og grønt!Læs nyheden
26.02.2009 21:51Team CoastZone.dk i LPSLæs nyheden
23.02.2009 14:20Forventede sejreLæs nyheden
23.02.2009 13:48FedtLæs nyheden
23.02.2009 13:44KulhydratLæs nyheden
23.02.2009 13:40ProteinLæs nyheden
23.02.2009 13:27EnergiLæs nyheden
23.02.2009 11:19Schleck sejrede på kongeetapeLæs nyheden
14.02.2009 20:03Reerverne tog bronzeLæs nyheden