Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Kom godt i gang med at løbetræne

At komme godt i gang med regelmæssig løbetræning er for mange ofte en stor udfordring. Har du sat dig for at begynde at løbetræne, giver vi dig i denne artikel nogle gode råd omkring løb, således at du kan få en god start på din løbetræning.  

Start med slutningen - sæt dig et mål
For at give din træning indhold og mening bør du sætte dig et mål, du kan sigte efter. En målsætning kan være alt lige fra, at du gerne vil tabe fem kilo til, at du har en drøm om at gennemføre dit første motionsløb.

Det er vigtigt, at der i din målsætning ligger en udfordring, du skal kæmpe lidt for at nå. Er målet for nemt, vil du ikke kunne motivere dig til at komme af sted, og er målet omvendt for svært at nå, vil du inderst ikke tro på, at du kan lykkes, og så mister du nemt interessen. Sørg desuden for, at målet er tidsbestemt, således at du har din egen deadline for, hvornår målsætningen skal være indfriet. Det med at sætte sig mål er en kontinuerlig proces, hvor du bliver ved med at udfordre dig selv med et nyt mål, hver gang du har opnået dit hidtidige mål.

Ligesom du bruger et landkort til at finde vej til et nyt sted, skal du på samme måde finde vejen fra dit udgangspunkt hen til målet. Tag et grundigt kig på ruten og find ud af hvad der venter af udfordringer på vejen. Jo bedre du kan forberede dig på disse udfordringer jo højere er sandsynligheden for at du når sikkert og rettidigt frem.

Udover at trække de store overordnede linjer op er det ligeledes en god idé at kigge mere detaljeret på din træningsplan. Du har brug for en god struktur på din træning, hvis du vil lykkes. Spørg dig selv, hvilke dage du har tid til at træne, hvornår på dagen du vil træne o.s.v. Struktur er med til at forpligte dig og din familie på træningen, og samtidig kan planlægningen af din øvrige hverdag foregå lettere. 

Variation og alsidighed i træningen

Løbetræning skal være sjovt og spændende samtidig med, at den skal sikre, at du kommer i bedre form og undgår skader. For at opnå dette er det vigtigt, at træningen er varieret og alsidig. Sørg blandt andet for at variere længde og tempo i din træning. Kan du samtidig have flere forskellige løberuter at skifte imellem, vil du kunne variere dine træningsture i det uendelige. Og tag endelig ikke fejl af dette - ensidighed fører til kedsomhed, som hurtigt fører til, at du mister motivationen til din træning.

Det kan også anbefales, at du finder dig en træningskammerat eller en gruppe, som du kan løbe med. Dels forpligter det dig mere, hvis du ved, at du har en aftale med nogen. Dels vil det sociale samvær og det gode kammeratskab give din træning et yderligere indhold.

Husk at fylde benzin på tanken
For at du kan have masser af energi og føle dig tilpas under dine løbeture er det vigtigt, at du spiser og drikker fornuftigt dagen igennem. Som udgangspunkt skal din kost indeholde masser af frugt og grønt, gode kulhydrater i form af rugbrød, gryn, ris og pasta samt magert kød, fisk og mælkeprodukter. Du mister en del væske, når du løber, så sørg for at drikke rigeligt med væske. Spis dit sidste større måltid cirka to timer før din løbetur. På den måde undgår du at have for meget mad i maven, når du træner. For hurtigt at komme til kræfter igen kan du drikke et stort glas vand eller saft samt spise et stykke frugt lige efter din løbetur.  

Opret kommentar til denne artikel

12. januar 2009  15:01

     

Nyhedsarkiv

22.01.2009 13:08Lance viser tænderLæs nyheden
21.01.2009 16:06O'Grady igen fremmeLæs nyheden
20.01.2009 14:35Forsvarer med stilLæs nyheden
18.01.2009 22:17McEwen vandt sæsonstartLæs nyheden
16.01.2009 22:53Haile missede millionenLæs nyheden
14.01.2009 14:54Styrt betød sejrLæs nyheden
13.01.2009 17:49Craft Cup nu med cheerleadersLæs nyheden
13.01.2009 15:44LøbetræningLæs nyheden
13.01.2009 12:39Indendørssucces i ÅrhusLæs nyheden
13.01.2009 12:04Sejr til HesterLæs nyheden
12.01.2009 15:15Hattrick forudeLæs nyheden
11.01.2009 17:31Tilbage i frontLæs nyheden
10.01.2009 16:58Zabel i frontLæs nyheden
09.01.2009 15:17PulstræningLæs nyheden
09.01.2009 11:05Fest i BremenLæs nyheden
08.01.2009 16:49Sejr fra baghjulLæs nyheden
07.01.2009 15:07Bliv klogere på kroppens fysikLæs nyheden
06.01.2009 14:57TriatlonLæs nyheden
05.01.2009 14:49SvømningLæs nyheden
02.01.2009 10:57Sportsskader - hvad gør jeg?Læs nyheden