Login i tracktime
Log ind
Tilmeld nyhedsmail

Artikel

Opret kommentar til denne artikel

Sportsskader - hvad gør jeg?

Ligesom så mange andre der dyrker sport eller motionerer regelmæssigt, har du sikkert prøvet at være skadet. Det kan være at skaden er opstået akut i forbindelse med din træning eller konkurrence, eller også er den langsomt kommet snigende. Først som en ubetydelig ømhed efter træning, senere som ømhed under og efter træning og til sidst som en konstant ømhed, når du går og stå. Skader kan være svære at undgå, men med en hurtig og effektiv behandling kan du hurtigt være tilbage i træningstøjet.

For at du kan komme tilbage til din træning så hurtigt som muligt, er det meget vigtigt med en korrekt behandling startet på det rette tidspunkt. Det er de færreste af os der har en god indsigt i de mage forskellige skader der kan opstå, så derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose hos en fagmand, som for eksempel en fysioterapeut, en kiropraktor eller en læge. Søg efter en der har specialiseret sig i sportsskader. Ud over at stille den korrekte diagnose, kan de også fortælle dig, hvor og hvordan skaden behandles bedst muligt.

Du kan komme ud for skader på mange måder. Overordnet kan de inddeles ind i to kategorier: akutte skader og overbelastningsskader.

Akutte skader
Akutte skader opstår på grund af en belastning, der er større, end hvad kroppen kan holde til. Typiske akutte skader er muskel- og seneoverrivninger, knoglebrud, bruskskader samt led- og ledbåndsskader. Fælles dem alle er, at de medfører en blødning, der giver hævelse og øget tryk omkring det skadede område. Det kan forklares som kroppens måde at beskytte det beskadigede område på. Mindsker du blødningen, får du en bedre funktion og en hurtigere opheling. Derfor er det første, du kan gøre ved en akut skade, at bruge RICEM-princippet.

RICEM er en engelsk forkortelse for:

  • Ro: Hold den skadede legemsdel i ro for at forhindre yderligere skade eller blødning.
  • Is: Læg et koldt omslag eller en ærtepose omkring. Dette vil mindske blødningen og dæmpe smerten.
  • Kompression: Læg et stramt bind eller et tøjstykke omkring hævelsen. Dette vil standse hævelsen.
  • Elevation: Hold den skadede legemsdel opad for at forhindre blødning, hævelse og mindre smerte.
  • Mobilisation (bevægelse): Efter 24 timer må du begynde at bevæge legemsdelen ganske let. I starten uden vægtbæring og senere med let belastning. Dette kan hjælpe til en hurtigere heling, når den akutte fase er overstået.


Fortsæt med ro, kulde og kompression igennem det første døgn.

Hvis hævelsen og smerten er meget voldsom, bør du kontakte skadestuen, en læge eller en fysioterapeut. I mange tilfælde vil RICEM- princippet dog kunne klare mange små skader.

Forholdsregler ved akutte skader

RICEM-princippet

Ro

Is

Kompression

Elevation

Mobilisation (bevægelse)


Ved svær skade eller tvivl - søg læge.

Overbelastningsskader
Overbelastningsskader er egentlig et tegn på, at kroppen reagerer og siger "stop" på grund af en belastning, der er ved at ødelægge kroppen. Den smerte du mærker ved overbelastning er et tegn fra kroppen om, at den kræver hvile eller i hvert fald en mindre belastning. Overbelastning opstår efter gentagne bevægelser af en legemsdel eller ved forkert træning. Du mærker skaden som smerte eller inflammation (varme, rødme, svie, hævelse) og nedsat funktion i sener, muskler, slimsække og knoglehinder.

Skaden opstår typisk, når du begynder at træne igen efter en længere pause, eller når du begynder på en ny sport. Og den skyldes, at du lægger for hårdt ud eller øger belastningen for hurtigt. Hvis du ikke får behandlet overbelastningen, kan tilstanden blive kronisk. Hvis du mærker tegn på en overbelastningsskade, er det derfor vigtigt, at du tager disse signaler alvorligt, og du bør hvile, indtil årsagen er fundet og eventuelt behandlet.

Forholdsregler ved overbelastningsskader

  • Vær opmærksom på og respekter symptomer som hævelse, rødme, funktionsnedsættelse og smerte.
  • Forsøg at finde den eller de bevægelser der er årsag til ovenstående, og stop med disse bevægelser.
  • Hvis symptomerne fortsætter, søg da læge eller fysioterapeut.
 

Opret kommentar til denne artikel

2. januar 2009  10:01

     

Nyhedsarkiv

12.01.2009 15:39Kom godt i gang med at løbetræneLæs nyheden
12.01.2009 15:15Hattrick forudeLæs nyheden
11.01.2009 17:31Tilbage i frontLæs nyheden
10.01.2009 16:58Zabel i frontLæs nyheden
09.01.2009 15:17PulstræningLæs nyheden
09.01.2009 11:05Fest i BremenLæs nyheden
08.01.2009 16:49Sejr fra baghjulLæs nyheden
07.01.2009 15:07Bliv klogere på kroppens fysikLæs nyheden
06.01.2009 14:57TriatlonLæs nyheden
05.01.2009 14:49SvømningLæs nyheden
16.12.2008 16:14Træningsprogram for begynderLæs nyheden
15.12.2008 15:47Farvel til sejrenLæs nyheden
14.12.2008 19:17Adventure i ørkensandLæs nyheden
14.12.2008 12:25Veteranen i frontLæs nyheden
13.12.2008 14:19Danskerne jagesLæs nyheden
12.12.2008 13:48Danskere indtager SchweizLæs nyheden
11.12.2008 13:44Zürich 6-dages løbLæs nyheden
10.12.2008 15:07Schleck-sag lukketLæs nyheden
08.12.2008 15:55Ikke for de sarteLæs nyheden
02.12.2008 22:12Henning bliver jernmandLæs nyheden